Mød teamet. Vi har prøvet en del
Data-Vault.tech er en dansk partnerskab etableret i 2021 med Lasse Birgit Westy Bech, Rasmus Grosen Friis og Henrik Bjerregaard Madsen som initiativtagere. Tilsammen har de 80 års erhvervserfaring inden for en række brancher med den fællesnævner, at alle har arbejdet i IT-virksomheder.
Vores meritter omfatter bl.a.: Indehaver af rejsebureau, Matematik og fysiklærer, Projektleder på reklamebureau, Indehaver af analyseinstitut, Skydeinstruktør, Tasteoperatør, Rengøringsassistent, Ejendomsdeveloper, IT-ansvarlig, Underviser i 3D animation, Fabriksansat, Softwaretester, Softwareudvikler, Foredragsholder, Logistikansvarlig, Pædagogmedhjælper, Låsesmed, Filmklipper, Formand for skytteforening, Direktør for byggevirksomhed, indehaver af rekrutteringsvirksomhed… Vi kunne blive ved! Og det har vi tænkt os.
Lasse Birgit Westy Bech
Opfinder
Lasse har drevet selvstændig IT-virksomhed, Zindex Development, i 25 år, primært fra basen på Møn.
Lasse har derudover arbejdet for bl.a. TietoEnator Technology og HP samt udviklet systemer til teknikken bag forlystelser på Dyrehavsbakken.
De unikke egenskaber ved DataVault har sit udspring i Lasses kringlede hjerne. Lasses talenter for at bygge gør ham også til teamets bedste tester af hard- og software. Hans indsigt gør ham i stand til på rekordtid at ødelægge og dermed forbedre de tekniske løsninger bag DataVault.
Henrik Bjerregaard Madsen
Salgsansvarlig
Henrik har prøvet lidt af hvert i sin erhvervsmæssige karriere, der startede i 1993 – de fleste år som selvstændig.
Nogle år hos IT-virksomheden NetDesign i Farum gav indsigt i hvad det kræver af en virksomhed at være frontløber inden for ny teknologi. Henrik har boet i Bulgarien siden 2005. På trods af den sydlige hjemadresse betjener han danske kunder den dag i dag.
De seneste år har Henrik haft fokus på at sælge og levere services relateret til juridisk problemløsning, og har bl.a. medvirket til et turn-around i en danskejet onlinevirksomhed inden for legal tech. Hans grundige og metodiske tilgang til opgaverne er en uundværlig støtte til udviklingen, ligesom hans “dumme” spørgsmål i processen har måtte få andre til enten at forklare sig på dansk, eller erkende at der var noget, der skulle arbejdes med.
Rasmus Grosen Friis
Systemudvikler
Grosen jonglerer hjemmevant med tekniske begreber og teknikker, som ingen almindelige mennesker nogensinde stifter bekendtskab med.
På rekordtid – og med inddragelse af de fleste af døgnets timer – kommer Grosen og Lasse i ping-pong op med smartere og bedre metoder til at strømline DataVaults funktion og driftssikkerhed. Grosen valgte at springe ud som selvstændig i 2022 efter mere end 20 år som ansat softwareudvikler og SEO-konsulent.
Hov, vi må ikke glemme, at vi har Holger Danske med på holdet. Han er fulgt med tiden og vågner for at forsvare dine data, når Danmark er truet af cyberkriminelle. Et stærkt symbol og inspiration for vores team.